Pølsemageri
Vi er stolte af håndværket i vores pølsemageri – for vi laver ALT vores pølsemageri efter gamle traditioner og moderne tendenser.
Vores store sortiment afspejler målet om at være Odsherreds foretrukne pølsemageri. Vi laver milde og klassiske grillpølser samt kogepølser til hele familien. Derudover har vi krydrede og spicy sommervarianter som giver et ekstra twist, og passer perfekt til de lune sommeraftener. Fælles for dem alle er, at smagen og kvaliteten er i højsædet.
Vores hjemmelavede grillpølser sælges altid fra april til september og fås i 9 varianter: Frankfurter, hvidløg, ramsløg, bacon/okse, lam, chorizo, chili/ost, mexico/ost og neutrale ostepølser.
Vi producerer vores håndlavede pølser efter stolte håndværksmæssige traditioner med gode råvarer bestående af en høj kødprocent og dansk kød. Sådan har vi gjort siden år 2000, da vi startede med at producere pølser og spegepølser, hvor vores pølsemager Leif hurtigt fandt ud af, hvordan han skulle tilfredsstille vores pølseelskende kunder, med kogepølser, spegepølser og selvfølgelig grillpølser.
Husk at vi også altid har lækkert og nemt tilbehør både i slagterdisken og i delikatessen. Prøv bl.a. delikatessens hjemmelavede kartoffelsalater & friske salater.